Tryggelev Kirke
en er romansk, formentlig bygget tæt på år 1200. Gamle kilder tyder på, at kirken oprindeligt var viet til Sct. Matthias (apostlen, der blev valgt til at erstatte Judas – Ap.Gern. 1,23-26). Som de fleste kirker på Langeland var den ejet af grevskabet Tranekær – indtil omkring 1940.
I tidens løb er der sket mange ændringer. De væsentligste hører til indenfor 4 perioder:
Den romanske tid (ca. 11.00-1250):
Kor og skib (uden tårn) bygges. Skibet er bygget af rå og kløvede kampesten med hjørnekvadre. Koret af granitkvadre. Oprindelig har kirken (som alle romanske kirker) haft fladt bjælkeloft samt få og små rundbuede vinduer. Et enkelt af disse kan stadig anes udefra i korets gavl. Den gamle norddør – kvindedøren – kan ligeledes anes udefra.
I korgulvet ligger en smuk romansk ligsten af granit.
Døbefonten af granit er også romansk, måske ældre end kirken. En glatkummet, sydfynsk type. Den kan måske stamme fra en tidligere trækirke på samme sted.
En del af alterbordet er romansk.
Sengotikken (ca. 1400-1550):
I denne periode udvides kirken – som så mange andre romanske kirker.
Våbenhuset er den ældste tilbygning. Det er opført af store teglsten (munkesten) og har en smuk, noget ommuret, blændingsgavl med syv høje, asymetriske, men i princippet ens spidsbueblændinger under to latinske kors.
Sakristiet er kun lidt yngre, ligeledes opført i teglsten. Også her er en smuk blændingsgavl med tre fladbueblændinger under et helt omløbende kamtak-bånd. Sakristiet har et flot hvælvet loft, der lader formode, at selve kirken samtidig er blevet forsynet med tilsvarende gotiske hvælv.
Den enkle blændingsgavl i koret er sengotisk.
Tårnet blev påbegyndt i 1530’erne. Det stod først færdigt i 1646. I 1830 blev store dele af det ommuret.
Restaureringen i 1872:
Kirken gennemgik en gennemgribende restaurering, der ændrede dens udseende markant.
Det hidtidige loft blev erstattet af de nuværende pudsede lidt flade hvælv, der ses flere steder på Langeland. Samtidig blev de nuværende store vinduer sat i.
Prædikestolen er fra 1872 med evangelisterne på.
Restaureringen i 2013-14:
Denne restaurering ses kun indvendig, i farvevalg og udsmykning. Den blå farve på loftet og den cremede hvide farve på stoleraderne stammer herfra.
Alterpartiet gennemgik en radikal ændring. Antependium (klædet, der dækker alteret foran) og træbeklædning omkring alterbordet blev fjernet og det enkle, ujævne alterbord fra middelalderen står nu hvidkalket med en ny egeplade på.
Kirken har ikke mindre end tre altertavler. Den ældste hænger i skibet. Den ældste fra 1700-tallet er en naivistisk gengivelse af nadverens indstiftelse. Den anden, hænger bag nuværende altertavle, er et maleri af F.C. Lund fra 1858. Det forestiller Kristus og den samaritanske kvinde ved brønden (Joh. 4). Denne hang over alterbordet frem til 2013.
Den nuværende altertavle fra 2014 er udført af den langelandske kunster, Gitte Buch. Den har samme motiv som den forrige, men her er kvinden og Jesus – menneske og Gud – blevet til ét. En smuk evangelisk pointe.
Inventar m.v.:
Chr. d. 4.’s læderindbundne bibel fra 1633 ligger på alterbordet under gudstjenester. Et flot eksemplar.
Sølvkrucifikset, der står på alteret under gudstjenester, blev i 1895 skænket til kirken i taknemmelighed af den tyske familie Oelner. Deres søn, der var marineløjtnant, druknede ud for Langeland og blev begravet på Tryggelev kirkegård.
Klokken er fra 1717. Den er lavet af Conrad Klemann i Lübeck. Den har indskriften: ”Charle Comte de Ahlefeldt. Soli Deo Gloria” (Charles/Karl greve Ahlefeldt. Æren er Guds alene). Resten af teksten er ulæselig.
Kirkeskibet er et tremastet fuldskib med navnet Haabet. Det er bygget i 1927-28 af mølleren i den nærliggende landsby Kinderballe. Lidt usædvanligt, da det ofte var søfolk, der byggede kirkeskibe.
Epitafiet (mindetavle) ved orglet er opsat 1673 over sognepræst Erik Christensen Humble (død 1674), hans hustru, Sara Madsdatter, og datter. Der er portrætter af familien på epitafiet. I kvindeskikkelse ses de fire dyder: Tro, håb, barmhjertighed, retfærdighed. Øverst ses en skelet med timeglas – et billede på ”husk du er dødelig”.
Fanen under epitafiet knytter sig til. Det er en adelsfane (Christian Gyldenløves regiment/dronnings livregiment) af silke fra svenskekrigene. Det fortælles, at præstekonen, Sara Madsdatter, stjal/generobrede dette krigsbytte fra den svenske hær, da officererne herfra (uden at være inviterede) indlogerede sig i præstegården. Hun gemte den angiveligt under alterdugen. Senere har den måske været anvendt som sofastykke i præstegården – i hvert fald har hun broderet parrets initialer og årstallet 1665 (et par år efter krigen) på den. Den har formentlig fungeret som antependium fra slutningen af 1700-tallet. Den var sømmet fast på forsiden af alterbordet helt frem til 1995, hvor den blev restaureret/konserveret. Heldigvis har den i mange år været dækket af et nyere antependium, hvilket har været med til at bevare den så smukt. Den udstillede er en kopi. Den originale fane kan ses på Langeland Museum.
Epitafiet i koret er opsat 1697 over sognepræst og provst Axel Pedersøn Weile (død 1709), hans to hustuer og 14 børn.
Mindestenen nord for kirken er rejst til erindring om tre generationer Brandt, der var præster i Tryggelev og Fodslette. Denne familie bestred i lige linje (far til søn) præstembedet i næsten 100 år (1731-1829). Den sidste blev sågar efterfulgt af sin nevø. Den første var præstesøn fra Lindelse – 8 km. nordligere.
Præstetavlen: er flot udført af Erik Gregersen, som er boende i Tryggelev Sogn.
Kirkeladen (på langelandsk ligger trykket på 3. stavelse) er en smuk bygning fra omkring 1300 i rå kampesten. Den blev oprindeligt brugt til at samle tiende-afgrøder til kirken i og var sammenbygget med den oprindelige præstegård, der var en asymmetrisk 4-længet enhed, der godt og vel fyldte hele den nuværende parkeringsplads. Kirkelader har været almindelige i hele landet, men denne særligt smukke er efterhånden en af de få meget gamle og velbevarede, vi har tilbage. Kan man få et kig ind i kirkeladen, der nu fungerer som redskabsrum, kan man få en god fornemmelse af, hvordan de gamle romanske kirker oprindeligt har set ud indeni: Mørke rum med vægge af rå kampesten og ganske få og små vinduer. Man må tænke sig til døbefont og alterbord – ellers svarer det tomme rum godt til datidens kirkerum. Her var der ganske vist fladt træloft, men til gengæld kun lergulv.
Bygningen ud til gårdspladsen er – sammen med kirkeladen – det eneste, der er tilbage af den gamle præstegård. Den blev omdannet til forpagterbolig (nu graverfaciliteter og menighedslokale), da man omkring 1900 opførte ny præstegård øst for den gamle. Den nye har ikke fungeret som præstegård siden 1991. Den er nu brugercenter/mødested for de ældre på Sydlangeland.
Et ganske enestående kulturmiljø kaldes den samlede enhed af Tryggelev kirke højt på bakken, kirkeladen og den gamle præstegård. Her kan man aflæse 800 års bygningshistorie, kulturhistorie og lokalhistorie.
Altertavlen Malet af Gitte Buch
